Forskellige typer ishockeyskøjter og deres betydning

Skøjterne har stor indflydelse på, hvordan det føles at glide hen over isen. Nogle spillere vælger modeller med en hård støvle, mens andre hælder til blødere udgaver. En hård støvle støtter anklen og gør det lettere at lave hurtige retningsskift eller stoppe brat. Til gengæld opleves en blød skøjte ofte mere komfortabel, især hvis man tilbringer mange timer på isen ad gangen. Priserne varierer fra omkring 500 kroner for begyndermodeller og op til over 3000 kroner for de mest avancerede varianter. Til børn og folk, der lige er startet, kan det virke oplagt at vælge en billig udgave, men det betaler sig som regel at investere lidt ekstra for at få en god pasform og støtte. Mange yngre spillere har også glæde af justerbare skøjter, som kan tilpasses efterhånden som foden vokser.

Sådan vælger du stavmateriale og længde

Staven er noget af det mest personlige udstyr i ishockey. I dag fremstilles stave både i træ, komposit og kulfiber. Træstave vejer lidt mere og giver ofte en solid føling med pucken. Kulfiber- og kompositstave er lettere og foretrækkes af mange øvede spillere, der har behov for hurtige bevægelser og et hurtigt skud. Staven skal passe til både spillerens højde og spillestil. En tommelfingerregel er, at staven når op til næsen, når man står på skøjter. Angribere vælger indimellem en kortere stav for at få bedre kontrol, mens backs ofte går efter en lidt længere model for at kunne nå længere ud. Udvalget er stort, og priserne starter omkring 200 kroner og kan komme over 2000 kroner alt efter materiale og mærke. Når man undersøger mulighederne, kan man for eksempel sammenligne de forskellige materialer, spørge trænere til råds eller læse om erfaringer på ishockeysiden.dk.

Hjelm og ansigtsbeskyttelse – hvad skal du vælge?

En god hjelm er uundværlig, når man spiller ishockey. Der er flere løsninger afhængigt af, hvor meget beskyttelse man ønsker. Mange voksne nøjes med visir, mens yngre eller mindre rutinerede spillere typisk bruger heldækkende gitter. Gitter beskytter hele ansigtet, men kan for nogen give en smule begrænset udsyn. Visir beskytter primært øjne og næse og føles ofte lettere. Komforten afhænger af polstringen og hvordan hjelmen sidder, og flere hjelme kan justeres, så de passer bedre til hovedformen. Priserne begynder omkring 300 kroner for en enkel model og kan nærme sig 1500 kroner for varianter med ekstra beskyttelse og ventilationssystemer. En del klubber opstiller bestemte krav til, hvilken ansigtsbeskyttelse der skal bruges, især for børn og begyndere. Hvis du gerne vil dykke dybere ned i udstyr og regler, kan puckzonen.dk give dig et godt indblik i forskellige muligheder og nyheder inden for ishockey.

Sådan vælger du beskyttelsesudstyr til kroppen

Ishockey kræver en del beskyttelsesudstyr, og mulighederne er mange, når man skal vælge. Nogle foretrækker let og fleksibelt udstyr for at kunne bevæge sig frit, mens andre går efter maksimal beskyttelse. De mest almindelige beskyttelsesdele er:

• Skulderbeskyttere
• Albuebeskyttere
• Benskinner
• Halsbeskytter
• Hockeybukser med hofte- og halebensbeskyttelse
• Handsker

Mange vælger at købe et samlet sæt, så det hele passer sammen og sidder ordentligt. For børn koster et komplet sæt ofte mellem 1500 og 2500 kroner, mens voksne må regne med at bruge op til 4000 kroner eller mere, hvis de ønsker udstyr af høj kvalitet. Det kan tage lidt tid at få alt udstyret på, især for de yngste, men følelsen af tryghed på isen betyder meget for både børn og voksne.

Hvilken position passer til dig? Angreb eller forsvar

Om man vælger at spille angreb eller forsvar, afhænger både af temperament og færdigheder. Angribere har brug for fart og god teknik med pucken. De befinder sig ofte tæt på målet og skal kunne skyde hurtigt. Forsvarsspillere har fokus på at bryde modstandernes spil og beskytte målet. Deres stav bruges ofte til at afbryde afleveringer, og de skyder pucken væk fra farlige områder. Nogle spillere motiveres mest af at være kreative og jagte scoringer. Andre foretrækker at være det solide værn, der redder holdet ud af pressede situationer. Mange unge prøver både angrebs- og forsvarsroller, før de finder ud af, hvad de foretrækker. På motionshold kan positionerne sagtens variere fra kamp til kamp, så alle får chancen for at prøve noget nyt, hvorimod mere erfarne spillere ofte har en fast plads på holdet.

Målmand og markspiller. To vigtige roller på isen

At vælge mellem at være målmand eller markspiller er en stor beslutning. Målmanden bruger særligt udstyr med ekstra polstring og en stor hjelm med gitter. Handskerne og benskinnerne adskiller sig også fra det, markspillerne bruger. Udstyret vejer lidt mere, men målmanden har til gengæld ikke de samme løbeture frem og tilbage på banen. Der kræves hurtige reflekser, ro i pressede situationer og modet til at stå i vejen for hårde skud. Markspillere har flere muligheder for bevægelse og deltager mere aktivt i spillet op og ned ad banen. Mange børn prøver begge roller til træning, før de beslutter sig, og det er helt normalt at bytte rundt de første år, indtil man finder sig til rette på holdet.

Træning på isen og udenfor banen

Selvom ishockey især forbindes med isen, spiller træning udenfor banen også en væsentlig rolle. Off-ice træning kan bestå af styrkeøvelser, konditionstræning og øvelser med stav og bold. Det hjælper, hvis man ønsker at opbygge muskler, forbedre balance og generelt blive bedre rustet til at præstere på isen. På selve isen trænes teknik, skøjteløb og samspil med holdkammerater. Det kan kræve lidt planlægning at finde ledige istider, især når det ikke er vintersæson. Flere klubber arrangerer sommertræning, hvor rulleskøjter bruges i stedet for ishockeyskøjter. Hjemme kan man træne puckkontrol med en bold og stav på stuegulvet, og det er en oplagt måde at styrke teknikken på, hvis man ikke har adgang til is hver uge.

Sådan vælger du mellem klub og frit spil

Nogle vælger at spille ishockey i klub, mens andre foretrækker at mødes til kampe med vennerne udenfor en fast ramme. Klubber har ofte faste træningstider, trænere og mulighed for at deltage i turneringer. Det giver struktur og mulighed for at udvikle sig, især hvis man gerne vil forbedre sine færdigheder. Til gengæld kræver det både tid og en økonomisk indsats at være med. Frit spil på en sø eller udendørs bane stiller som regel mindre krav til udstyr og planlægning, og man kan mødes, når det passer ind i hverdagen. Her handler det mest om fællesskab og glæden ved at bevæge sig sammen med andre. Mange begynder med uformelt spil og vælger senere klub, hvis interessen vokser. Begge måder byder på masser af motion og gode oplevelser sammen med andre, uanset ambitionsniveau.